Titler - tidsfordriv og ædruelighed

Efter jeg har fået pensionist status, har jeg også fået så meget tid til at lave alle de ting jeg drømte om, da jeg var ung. Jeg kan huske jeg så gerne ville være tapetserer.

En tapetserer er ikke en der klasker tapet op på væggen, men en, der betrækker eller ombetrækker møbler. Der lå en forretning i Smallegade, som gør netop det, og når jeg en sjælden gang havde en fridag, kunne jeg finde på at stå og trykke næsen mod deres rude og se om jeg kunne stjæle nogle gode fiduser.Så opdagede jeg hæftepistolen og så skal jeg da lige love for at der kom nyt betræk på samtlige stole i privaten på Boulevarden. Nu skal der lige huskes på, at det var før vi fik alle boligprogrammerne på TV, så jeg var faktisk lidt hot i omgangskredsen fordi jeg kunne sådan noget med at forandre møbler. Nå men tilbage til det der med at have tid. Jeg er jo vild med internettet. Jeg undersøger alt, lige fra bageopskrifter til mærkelige ord, og billeder af folk jeg ikke kender, men når jeg sådan er på vandring på nettet, opdager jeg også mange sjove ting....... F.eks har jeg fundet en masse hjemmesider om strik. Og det er jo fedt, da det er en af mine store interesser, men jeg undrer mig over (ja, så kom det igen. I wonder.....) at alle de dejlige strikkemostre ude i verden, gerne vil opfinde den dybe tallerken igen og igen. Jeg har måske fundet de første 20 måder at strikke hæl til sokker, de fleste mere besværlige end de andre. Der skal indstrikkes ekstra tråde i en gammel rest, eller der skal syes sammen eller, ja forslagene er mange. Hvorfor???? girlies.............. Man kan strikke en hæl på en sok, uden at der skal skiftes farve eller bruges en synål.... Hvorfor gøre det mere besværligt end det er. Hvorfor ikke bare strikke så det ser godt ud? I alt min søgen er der naturligvis også kommet meget positivt. Jeg har lært at strikke Fair Isle, (jeg har nævnt det mange gange, I know) og har fået et godt resultat med mine zebra pulsvarmere. Fair Isle fik jeg lært på YouTube af en dansk strikke moster der hedder Christel og mønstret har jeg fundet hos en dejlig norsk jente der hedder Jorid. For dem begge gælder det at jeg kalder dem moster og jente, de kalder sig designere.

Uhhhhh. Jeg er selvfølgelig imponeret over deres evner udi det kreative, men er det med designere som det er med entreprenører? Man kan gå ud i det lokale byggemarked og købe en skovl, og så kan man kalde sig entreprenør. Er jeg designer, fordi jeg kan strikke en trøje til mit barnebarn med snoning og perlestrik, uden opskrift. Jeg synes at man skal gøre sig fortjent til at have en titel. Emil's far havde et ekstrajob som ung, hvor han hver onsdag arbejdede på en tankstation, og hver måned fik en sin lønseddel tilsendt med titlen Hr. Tankpasser. Jeg synes stadig det er morsomt at man kan få tildelt en titel, ved et ekstrajob... Men sødt er det, at tænke på at jeg har været gift med en Tankpasser.

Men har man en titel, så skal det også være den rigtige.. Jeg er uddannet bogholder, og havde et job i en regnskabsafdeling  (no, shit Sherlock). På min lønseddel stod der regnskabsassistent.. pfff, når man nu er bogholder, så skal det sgu da også fremgå. Som det provokerende menneske jeg var i mine unge dage, brokkede jeg mig naturligvis til lønkontoret og fortalte dem på min meget indsmigrende og sympatiske facon (ha-ha-ha-ha-ha), at jeg ville have ændret mit titel. Det kunne ikke lade sig gøre, da der ikke var et bogholdermodul i lønsystemet.........Hrmpfff. Det ville jeg ikke lade mig spise af med og gik til min chef og forlangte at jeg fik min rigtige titel, eller en helt ny, for regnskabsassistent ville jeg f... ikke være. Det endte faktisk med at jeg blev forfremmet, fik en højere løn, og et meget fjendtligt forhold til lønkontoret i resten af min ansættelsesperiode. Ja, sådan kan det gå.

På Svendborg kirkegård ligger der en Hr. Træskomager stedt til hvile. Er det ikke skønt. En Træskomager!!!

I min søgen efter et billede af en tapetserer (som så blev til billedet af omtalte forretning i Smallegade) dukkede det her billede op.

Ja, så er det jo lige der hvor internettet bliver til en forunderlig verden.
Hvad har Tuborgflasken at gøre med en Tapetserer

Den er tegnet af Viggo Klein, som var arkitekt. Måske kommer den under betegnelsen tapetserer fordi den er beklædt med Zinkplader????, for Viggo Klein var ikke Tapetserer!!!

Meget mærkeligt!

Mine brødre er faste læsere af bloggen, og jeg talte i telefon med Allan den anden dag. Han havde bemærket at jeg flere gange har omtalt min bror, og han vidste godt det ikke var ham jeg talte om, men han var da lidt misundelig over at jeg skulle strikke en Islandsk sweater til Prinsen,  (min anden bror, som bliver kaldt prince eller prinsen, fordi han er en tudeprins) og sådan en kunne han da også godt tænke sig.
Lad mig lige forklare. Grunden til at jeg omtaler Prinsen mere end Allan, er faktisk fordi Allan ikke har så meget knald i låget som os andre, og han er pænt slank, så man kan ikke rigtigt svine ham til med globusfacon eller andet godt. Ikke fordi han er helt normal, (det er vi ikke i vores klan) men han er måske den der bedst blender ind i samfundet, hvor vi andre stikker mere ud som originaler, og originaler får jo mere omtale. Men skal selvfølgelig ikke betyde at han ikke skal have en af sin søster's strik kreationer. For begge brødre gælder det, at når det kommer til hjemmestrik, så går der lidt nostalgi i den og de tænker på mor og hendes hjemmestrik, og kan mit strik give en lille tåre i øjenkrogen, ja så er lykken da gjort. Så nu er det ikke bare en Islænder, men to der skal drønes hen over strikkepindene. Ju-bi-di-dae, hvor er jeg glad. Jeg vil jo så gerne strikke Islændere og nu har jeg så to bestillinger!!! Fedt!!!!

A pro pos, strik, så har jeg haft en rigtigt møguge. Alt har drillet og er gået i kludder, så det er kun blevet til et par skisokker og en hue, men så har jeg fået syet bukser, efter det nye "ultimative tykke trunte mønster," og og et par bluser med raglanærme. Absolut favorit ærmedesign, det giver  pæne runde skuldre. Ja ikke fordi jeg behøver at fremhæve noget der er rundt. Jeg har jo nærmest Michelin facon, men
alligevel!!

 

Sprogminuttet

Så gik det igen galt på Tinget. Igen en minister der trækker sig, igen en radikal, men for fanden da, Christian Friis Bach, hatten af for dig. Jeg kan godt lide at man tager konsekvensen af sine handlinger, og det skal jeg da lige love for han gør. I mine øjne kunne han måske godt have overlevet, set i lyset af Anette Wilhelmsen, uddelte 1.000.000 kr. til Lisbeth Zornig's arbejde, inden hun overhovedet havde søgt om det. Det gik man meget let hen over i pressen, nå, nå, nå, nu er jeg jo ikke journalist, men det er nok også godt det samme, for havde en af mine kollegaer kvajet sig, som den unge mand fra TV2 news gjorde, havde jeg gravet mig ned i et musehul...
Jo, nu skal du høre. Før pressemødet kl. 13.15 jagter journalisten Margrethe Vestager op og ned af gangen på Christiansborg. Den gode isdronning gør klart opmærksom på at hun ikke vil udtale sig, og at journalisterne må vente på Christian Friis Bach, udtaler sig på pressemødet.
Journalisten henviser til tidligere udtalelser fra de Radikale, hvor de omtaler deres ministerhold som "DREAMTEAM" og så spørger han: Kan du i fuld ædruelighed, stadig stå inde for denne udtalelse? Helt ærligt, jeg spyttede kaffe på gulvet!!! Isdronningen kiggede ham direkte i øjnene og sagde lavmælt:

Er hun måske halvsnaldret???

Jeg er fuldstændig ædru!! Og så gik hun. Har Margrethe Vestager et alkoholproblem, der ikke er afsløret, eller  har journalisten ikke, så bredt et kendskab til det danske sprog, at han kunne komme op med et bedre ord? Jeg synes simpelthen, det var så kikset, at jeg absolut må bruge denne vending fremadrettet, når jeg stiller spørgsmål vedrørende ting der undrer mig. Se, så var det måske ikke helt så tosset at få billedet af tuborgflasken med idag!!

Ja, det var så den uge.......

Vi læses og høres ved!