lørdag den 9. november 2013

Uden Briller - Genbrug og interiør


Jeg har altid været udstyret med et shoppegen af kæmpedimensioner. Det har fået sin naturlige begrænsning efter jeg gik fra at være driftig forretnings kvinde til pensionist, men der skal jo handles dagligvarer og hobbyartikler (læs strikkegarn og stof til en god buks).
Det er ikke altid jeg husker brillerne og kommer derfor tit i problemer, MEN når jeg så har brillerne med, så kommer falkeøjet frem.



Højtider og mærkedage kommer hastigt nærmere og vi starter med Mortensaften. Der bliver reklameret for, ja naturligvis and, men check lige denne her
Det vil jeg altså gerne se. En fritgående dybfrost and!!! Hvor er dyr dog fantastiske.


Finken og jeg spiser meget kylling, mest fordi min mave ikke rigtigt tåler svinekød længere, men så fik jeg et dilemma:
kyllingebryst fra den Go'e gris
Knaldgodt tilbud, men kan min
mave tåle det?







Til højre ser vi, hvad de fleste danskere nok
bruger i deres parisertoast, men kan man nu være sikker på at det ikke er en socialdemokrat, der har været i gryden og ikke den kødfulde ende af en dejlig gris??


Måske skal jeg bare lade
brillerne blive hjemme,
og gå efter det der føles rigtigt

Fantastisk pom-pom, sådan en må jeg sætte på en hue til Jonas.
Farvevalget skal måske justeres, ellers går den ikke hjem hos svigerdatter.


SPROGMINUTTET
Den har ikke rigtigt været noget at komme efter i denne uge, men så skal det retfærdigvis siges, at jeg ikke har set så meget TV med dansk tale, men jeg kan flere sprog.

SURFPLATTA.

Hvad betyder det, tænker du sikkert. Jo, det er simpelthen det svenske ord for Ipad. Er det ikke genialt? En surf plade!! Det er jo lige det, det der
Jeg kan godt savne lidt at vi oversætter de engelske/amerikanske ord, istedet for bare at lade dem indgå i det danske sprog.
Det var sjovt, back in the old days, da filmtitlerne altid blev oversat.
F.eks, en af mine yndlings film, Shawshank redemption, kom til at hedde: En verden udenfor. Shawshank er navnet på et fængsel og redemption betyder, gengæld eller indfrielse, så den er jo helt væk, men gav megen anledning til et godt grin.

Jeg er vældig flink til at gå i Genbrugsbutikker. Da jeg flyttede herover, havde jeg faktisk brug for flere møbler, da jeg kom fra en 1-værelses i Gentofte (Godt nok, totalt overmøbleret), til min fine 3-værelses Penthouse i Svendborg. Men det var i Juni måned og der har været mange ture til butikken, så jeg mangler ikke noget, men jeg synes det er så hyggeligt at bruge lørdag formiddag, med at se på alle de gode skatte, og så skal man ikke glemme, at det jeg betaler går til et godt formål. Anyway, jeg var lige forbi i lørdags og som sagt jeg mangler ikke noget, men så faldt jeg lige over det her.
Samlet pris for hele herligheden 100 kr.
Det sortblomstrede i baggrunden er mine skabslåger som jeg har tapetseret
Efter lidt bejdse, lidt maling, lidt stof og en hæftepistol, kom det til at se sådan ud

 

Hvem skulle have troet, at sådan en gammel skammel som har stået hengemt i et hjørne, hjemme på gården, kunne blive så checket. Nu passer den til min "designer" stol, (købt i Ikea, ombetrukket af HyggeMajer) Det ender sgu med jeg bliver et brand!!!!

Skuffer kan man aldrig få for mange af, og jeg synes bænken er genial med to store skuffer, som er på hjul. Det er bare lige i skabet, bortset fra, at jeg har ingen ide om, hvor jeg skal gøre af den!!. Nå, men nu er den malet og betrukket med stof, og så får den en plads i entreen. Måske kan jeg bruge den til at tage en pause om natten, når jeg går den tunge gang fra sengen til toilettet. Jeg må hellere få klasket et askebæger op på væggen. Har man pauser skal der ryges!!! Nu jeg taler om at ryge. I stueetagen i mit hus, ligger en forretning der sælger E-cigaretter. Dejlig dame, men hun synes så absolut at jeg skal begynde at dampe, (som det hedder i de kredse) i stedet for at ryge. Der er intet jeg fortæller om mit livslange kærlighedsforhold til mine smøger, der kan afskrække hende. Nu kommer du altså ind og prøver og så får vi en kop kaffe, mens du prøver... Hun er herresød, men jeg vil altså ikke dampe. Jeg vil ryge mine elskede hjemmestrikkede smøger og have den vidunderlige duft i næsen!!! Ja, og dette var så ikke et afsnit for ikkerygere.... Tilbage til sagen.
Her er den. Min pausebænk


Som den opmærksomme læser sikkert har registreret, så mangler der billede af vitrineskabet. Jeg er faktisk færdig med det, men det er ikke tørt, så jeg kan ikke sætte lågerne på. Billedet kommer i næste uge. F......, hvor er sådan noget bejdse længe om at tørre. Det passer sgu ikke lige til min tålmodighed.

Som jeg nævnte indledningsvis står højtider og mærkedage for døren, og når man er en krea person, som synes, at skal der gives gaver, så laver man dem da selv, (lige med undtagelse af min bror, han skal have en pose sorte raw-plugs, dem kan jeg ikke selv producere.... Ha-ha, fed historie, den må jeg fortælle om engang), og derfor er november, en travl måned.

Hvad giver man manden der har alt?? Manden der har alt, er også min søn, og derfor en dreng, og hvilken dreng med respekt for sig selv, kan ikke lide biler?? Han er også ivrig film og tv seer og så er det jo vigtigt at hovedet hviler i den rigtige stilling, og til det skal man bruge puder.
Derfor skal han begaves med disse. Jeg synes de er lidt blærede
og til min søde lærerinde Christina, kan jeg oplyse, at de er monteret med lynlås og jeg har brugt den rigtige trykfod! Jeg ville gerne have trykt eller evt. broderet selv, men det er købe stof, og på den anden side, så havde mors hjemmebroderi, nok ikke fået en plads i sofaen hos Emil

Det var en ordentlig omgang, men nu skal der også gang i rengøringsartiklerne. Jeg får en gæst i morgen, og så må der vel hellere se lidt ordentligt ud. 

Jeg vender tilbage i næste uge.

Jeg vil meget gerne have kommentarer, også selv om de er pro socialdemokratiske. Det gør det hele lidt mere hyggeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar