mandag den 9. februar 2015

Pæn indpakning - en finger der stritter - og en Fatwa


Så kan det da vist nok være, at Venstre's furie fik på hatten for at blive irriteret over, at blive generet mens hun var i biffen. Og for at det ikke skal være løgn, var en det flok indvandrerdrenge. Naturligvis medgiver jeg at det var vand på Furien's mølle at det ikke var FC Østerbro's 3.drengehold, der udførte udåden. Og hun er jo ikke helt dum, så naturligvis splattede hun det ud på Facebook. Hun er jo politiker for pokker. Men det, der pisser mig af, (undskyld den direkte tone) er alle de kloge mennesker der mener at Inger skulle have konfronteret de unge mennesker direkte. Spænd nu hjelmen for fanden. Der er der ingen i dagens Danmark der stiller sig op og skælder ud på en flok indvandrerdrenge.

1. Selvom ingen vil indrømme det, så er det sådan, at der er ingen der tør gøre det.
2. Det er altid nemt at stå der med sin bakspejlspolitik og fortælle, hvad man burde have gjort.

For ca. 10 år siden, var der en dreng på 9-10 år, der skulle passere mig i fodgængerfeltet ved Smallegade og Fasanvej. Jeg kom glad gående med min lille hundehvalp og da drengen synes han skulle overhale mig, sagde han at jeg skulle fjerne min beskidte køter, eller han ville sparke den i hovedet. Jeg sværger!!! Han var ikke mere end 10 år. Den gang var jeg lidt mere hidsig end jeg er i dag, men jeg havde nok gjort noget ved sagen idag, på trods af at jeg nu er meget mere loose Well... Jeg fortsatte over fodgænger feltet og indhentede drengen på Smallegade og..... Ja, så smaskede jeg ham sådan en på hovedet og fortalte i tydelige vendinger at jeg ikke lå under for trusler og at han den ondehyleme ikke skulle tale sådan til mig. Jeg fortsatte min tur med hunden mod Frederiksberg Have og tænkte faktisk ikke mere over sagen. Men så skal jeg da lige love for at sagen eskalerede. Ved 7-tiden om aftenen kom Peter hjem med et smørret grin om munden og spurgte om jeg havde haft en god dag. Ja, det var der sådan set ikke noget nyt i, men det der smørrede grin det undrede mig. Jeg svarede bare ja, og sagde alt er fint. Så kunne han ikke holde sig længere. Og det er altså sådan med Peter at når han griner så kommer det helt nede fra maven og man kan ikke lade være med at grine med. Så stod jeg der og lo og anede faktisk ikke hvorfor. Så fik Peter luft og fik fortalt mig, at der var udstedt en Fatwa mod mig. Jeg var fuldstændigt lamslået indtil Peter fortalte at der var udstedt en Fatwa mod en gammel dame med en lille sort hund, som havde gennembanket en stakkels uskyldig lille dreng. Peter var slet ikke i tvivl om, at der var tale om mig, på trods af der blev sagt gammel dame. For I Peter's verden, var jeg da den eneste der ville banke en dreng af anden etnisk herkomst for at true min hund. Der skete aldrig noget og jeg er 100% sikker på, at havde jeg ikke været Emil og Peter's mor, så kunne det være gået grueligt galt. Heldigvis nød mine drenge stor respekt in the Hood, så det smittede lidt af på mig.

Denne lange anektdote for at fortælle, at jeg sådan set godt forstår at Inger Støjberg ikke syntes hun ville konfrontere drengene direkte, for jeg er også af den overbevisning at det ikke er blevet nemmere at konfrontere disse grupperinger med årene.


Jeg er jo så heldig at jeg kan se TV hele dagen, hvis jeg har lyst, og en af de der ting, der normalt passer godt til min mærkværdige humor, er spørgetimen til Statsministeren om tirsdagen. Men hold da helt fast. Man skulle tro at det var TV for tungnemme. Alt, jeg mener alt, både spørgsmål og svar bliver gentaget en fem, seks gange. Og det er altså når der bliver svaret på spørgsmålet, for det er ikke sikkert.


"Spørger man i øst, svarer hun i vest", som lærer Andersen's nevø,poetisk portrætterede Misse Møghe, når hun undveg spørgsmål om Lærer Andersen's dødsfald.
Selv om jeg vil indrømme at hun er blevet bedre, den gode HTS, så bliver hun aldrig rigtigt god, og hun er ikke så god til at multitaske. Hun er (som jeg ser det), så langt inde i sin valgkamp, at det eneste hun har i hovedet er at lange ud efter Venstre. I tirsdags gjorde hun det samme på et spørgsmål fra Kristian Thulesen Dahl, og han er som bekendt ikke fra Venstre, hvilket han blev nødt til at gøre HTS opmærksom på. Det synes jeg sgu er for pinligt. De der 179 mennesker der sidder og styrer vores hverdag, de har ikke engang styr på, hvem der er hvem og hvor de hører til på Tinge. Latterligt!!!!


Jeg lider stadig lidt af efterveerne af nerven i klemme, men nu er det kun 2 fingre jeg ikke kan styre, men de sidder på højre hånd, så jeg kan ikke rigtigt strikke. Det er tæt på at jeg keder mig lidt, men nejjjjjjjjjjjj, det er jeg jo ikke typen på, så nu er jeg gået på opdagelse i mine egne madopskrifter. Jeg har en fest. Alt det dejlige mad jeg har lavet gennem tiden. Pfffffffff, så er det altså også lidt en prøvelse, at gennemlæse det hele , når nu det er sådan, at jeg stort set ikke længere spiser kød. Ikke af politisk eller økologisk holdning, men simpelthen fordi, min krop ikke rigtigt tåler det længere. Og hånden på hjertet, jeg vil sgu hellere dufte til en dejlig kødret der simrer i gryden, end stanken af kogt blomkål. (det var lige det værste jeg kunne komme i tanke om). Men så fandt jeg lige denne her dejlige kyllingesuppe, som vi spiste meget i 90'erne og den holder, så prøv den lige af. 



Jeg har stadig en plan om, at inden jeg dør skal jeg have udgivet min kogebog. Den bliver så måske også mine memoirs, for når jeg nu har så mange følelser, for så mange ting og begreber, så synes jeg at jeg bedst udtrykker mig gennem min mad. Og er der noget jeg har haft mange forskellige følelser for i mit liv, så er det drenge. I alle aldre, min egne, de andres, de store, de små, og især de gamle. Så derfor skal min kogebog bære titlen, Kogebog for drenge. Det ville være helt passende. Jeg kan stadig huske en "åndsvag kogebog fra 80'erne, der hed kogebog for ungkarle. Opskriften på omelet, startede således: " Gå ind til naboen og lån 6 æg og en stegepande". Ha---- Det synes jeg stadig er sjovt, men jeg er jo også en særling.



Jeg er jo lige nødt til at runde VM i håndbold for herrer. Jeg ved jo godt at det er overstået og vi er kommet videre i vores liv, men jeg har jo altid efterveer, ovenpå en stor sportsbegivenhed. Nu er det ikke helt nemt at sige Gudmundur Gudmundson, så jeg kalder ham bare Gudi-Gudi, eller skal vi sige not so goodie. Hans nye koncept, som de taler så meget om, virkede ikke rigtigt, men Mikkel Hansen, siger at det skal nok komme på plads, så det må vi jo håbe på. Hånden på hjertet jeg tror ikke på hans koncept. Danmark er jo ikke og har aldrig været et forsvarshold. Vi er vant til lækkerier i angrebet, og det var sgu småt med det, under denne slutrunde. Peter Møller, DR's storcharmør kalder ham en knas tør kiks, og jeg er enig. Bare hans facon ikke smitter af på spillet. Men der er andre end mig, der har efterveer, så presselogen i søndags handlede om at journalister og kommentatorer, især på TV2, var en stor familie, og så blev det også kritiseret at hverken DR eller TV2 dækkede de kummerlige forhold, som arbejdere lever under i Qatar. Faktisk var det sådan at sportsredaktøren på Berlingske, kritiserede DR1 for at bruge Søren Herskind som expertkommentator, når nu det er sådan, at han skal være assisterende landstræner til sommer. Ja, man må jo bare til at starte med sige at Søren Herskind skal være assisterende landstræner på DAME-landsholdet. Der er ikke noget familiebånd der. Det er 2 helt forskellige verdener. Nu er der måske heller ikke den store håndbolddækning i Berlingske, så skal vi bare undskylde ham med det?? Njaaa, sådan er jeg jo ikke. Han er et bonhoved, som burde undersøge tingene, før han langer ud efter andre Søren Herskind, er nok den bedste analytiker indenfor håndboldens verden vi har i Danmark, så selv Frederik Lauesen
fra  TV2, måtte erkende, at han var misundelig over at han ikke var på deres kanal. Samme Frederik Lausen fortalte også, at man på TV2 ikke var bleg for at indrømme deres fejl, og derfor havde de fjernet et bestemt videoklip på nettet. Det skulle han aldrig have sagt, for så tog min galde og min humor over og jeg skrev til Frederik, at jeg satte uendelig meget pris på at de indrømmer deres fejl og gør noget ved det. Men så kunne jeg da godt tænke mig, at de gjorde noget ved deres allerstørste fejl, som er evigt tilbagevendende. Kom nu af med Bent Nyegaard, han er da den største fejl i håndboldens dækning!!!! Ha-ha. Jeg har ikke hørt tilbage fra Frederik og forventer som sådan ikke et svar, jeg måtte bare af med det. Måske er min henvendelse endt som spam...........


Nå, nå, nå.........

Jeg kan jo ikke rigtigt fremvise mit strikketøj, når jeg ikke strikker, men jeg kan lige vise, mit første forsøg udi giraffen Laban. Han startede jo med at være et vantemønster, som jeg senere konverterede til min sweater og nu er det også blevet til sokkeopskrifter i flere udgaver. Mere om sokkerne på et senere tidspunkt, når de er færdige. Altså når fingeren kan bøjes......., Det ulyksalige ved vanterne, som er superfede, if I may say so myself, er at jeg ikke kan passe dem. Strikkemosteren, som kreerer disse mønstre, har ikke samme strikkefasthed som jeg og det betyder at jeg skal regulere, men det havde jeg lige glemt i min begejstring over mønsteret, så resultatet blev at jeg ikke kan bruge dem, Men så har vi jo heldigvis Naboens Bella, som har lidt mindre hænder end jeg, så nu er hun ikke bare ejer af et par fede uglevanter. Nu kan hun supplere med Laban.

Nu er det ikke sådan, at jeg slet ikke kan noget, med den der latterlige finger, der stritter lige ud i luften, jeg har opdaget at der er et par ting jeg kan ligeså godt med venstre som højre. Jeg kan stryge.................. F........ A, hvem gider bruge sin tid på det, hvis det ikke er allerhøjst nødvendigt, og så kan jeg bruge min lille feminine skruemaskine, Så har du skruer der skal skrues i.. I'm your woman.

Så kedelige er mine pakker bestemt ikke
pakket ind
Faktisk kan jeg også godt sy, og jeg har fået lavet et par projekter, men dem kan jeg ikke vise, da det er gaver jeg skal have med, når jeg kommer til storbyen, så de kommer på et senere tidspunkt i billedgalleriet. A pro pos gaver. Når man nu bor så langt væk som jeg, og man skal have sine gaver frem uden at selv dukke op, så er man nødt til at bruge postvæsenet. Og det der med at sende pakker til pakkeboks. Det virker!!!!!!!! De er altid fremme dagen efter. Jeg har lige sendt et par pakker, den ene til gode veninde Chartolla, som jeg havde lovet marmelade, når hun nu er så sød at supplere med frugten. (Brombær og blommer  har Chartolla i sin have. Uhhhh, det er skønt). Chartolla har modtaget pakken og da jeg talte med hende, sagde hun at hun aldrig havde fået så fin en pakke. Åh mand, hvor blev jeg glad. Jeg er jo så vældigt glad for gavepapir, så alt der kommer ud af huset, bliver pakket fint ind. At der så er en modtager i den anden ende, der sætter pris på det, det gør mig sgu så glad.

Klokken er 3 om natten og jeg kan som sædvanligt ikke sove, og det er måske lige stramt nok at begynde at støvsuge, selvom det er der, der trænger sig på, i den daglige trummerum, Lidt hensyn er jeg nødt til at udvise, overfor underboen, selvom har slet ikke har det på samme måde. Så jeg må finde på noget mere støjsvagt. Jeg tror jeg vil sortere lidt i klædeskabet. Med alt det jeg producerer, er der noget der må videre til andre mennesker.

Jeg løber........ Ha' det godt til vi læses ved!!!!

Åh, lad mig lige vise hvor lækker Finken er, når hun tigger småkager!!!!