Jeg vil gerne vise hvad jeg mener med symbiose. Check denne video, som er fra dyrelivet og så forstår du måske bedre hvad jeg mener. Vibse, du skal bare klikke på linket så kommer det af sig selv
http://www.bbc.co.uk/programmes/p0050kbb
Symbiose eller ej, så er mænd nogle gode størrelser, og jeg har fand'me haft det sjovt sammen med dem i mit liv, så jeg ønsker dem ikke hen hvor peberet gror, jeg vil bare gerne have dem i venskabelig nærhed og ikke ind under huden!!!
Jeg har altid en holdning til sendefladen på TV, som er langt under middel i det daglige, men på DR2, kan man altid finde noget interessant. Mandag var det et program om spækhuggere. (Alt hvad der vedrører dyr er interessant i min verden) Nu er det ikke indholdet af programmet jeg vil kommentere, men spækhugger minder mig altid om Emil, da han var barn. Den dreng har jo altid været fremme i skoene, og tale kom hurtigt til ham og han talte ikke babysprog, Der var 3 ord han ikke udtalte korrekt og det ene var spækhugger. Det hed en SMÆKHUGGER. Det er da lidt sødt. På engelsk hedder en spækhugger en killer whale, så den er farlig!! Ikke så meget farligt over en smækhugger vel?
Men når jeg så lige har brokket mig over tv-programmerne, endnu engang, så må jeg lige trække lidt tilbage, FORDI jeg har opdaget at DR2 er begyndt at sende Coupling. En engelsk komedieserie om parforhold. Da jeg så den første gang (jeg tror det var i år 2000), vred jeg mig tit af grin. Jeg var lidt spændt på, om jeg stadig synes den var sjov, når nu jeg er blevet en del ældre og helt ude af couplingsfasen!! Det er den. Den holder. Den kan jeg anbefale til de af jer, der har den der lidt skæve humor som jeg besidder. Men måske skal man også være lidt anglofil. Og det er jeg.
Ikke i alt,
men der er altså bare nogle ting, der er klassikere. F.eks, har jeg altid ønsket mig en Duffle Coat, alene at smage på ordet, er en fornøjelse, men alt overtøj, der koster over 1000 kr., som ikke er skind eller pels, er for dyrt i min verden...... Hurra for nettet!!! Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg ender på de forskellige sider, men på en af mine søvnløse nætter, hvor jeg researchede på nettet efter jeg ved ikke hvad, fandt jeg denne til den latterlige pris af 950 kr. Normalpris 3000. Den er lige ankommet idag, så jeg ser frem til blæsevejrsdagene, så jeg kan få luftet min nyerhvervelse................. Jeg er vild med den, kombineret med mine fantastiske forårsgummistøvler, (også et godt netkøb) kan jeg da godt ligne en fra den engelske lav adel.... Eller hvad?? Jeg har ihvertfald den rigtige hunderace!
Nej, jeg må lige vise mine forårsgummistøvler (enhver hundeejer med respekt for sig selv har naturligvis et par Ilse Jacobsen gummirøjsere. Det har jeg selvfølgelig også.Fået i gave af min betænksomme søn, men de er altså mest til vinterbrug)
Jeg forsøger at følge det politiske cirkus, vort lille land byder på. Og denne uge ingen undtagelse.
En god bemærkning kom i denne uge fra Lars Løkke Rasmussen, der sammen med de andre partier var inviteret til forhandling om børnechecken i Skatteministeriet. Det havde lille Lars ikke lyst til. Han mener at nu må Helle træde i karakter og involvere sig. "Jeg deltager gerne i forhandling med statsministeren, i Skatteministeriet ved man ikke hvem man forhandler med, de skifter jo minister hveranden måned" Min holdning til børnechecken luftede jeg i sidste uge, men jeg har det godt nok stramt med, at man nu sender brev ud til de udlændinge der er berettiget til børnechecken efter EU-logivningen, når den danske lov stadig ikke er på plads. Fy- skam dig Helle. Jeg ved godt du ikke er dansker men europæer, men nu må du altså slappe lidt af. Det der er jo nærmest anarki!!
En god bemærkning kom i denne uge fra Lars Løkke Rasmussen, der sammen med de andre partier var inviteret til forhandling om børnechecken i Skatteministeriet. Det havde lille Lars ikke lyst til. Han mener at nu må Helle træde i karakter og involvere sig. "Jeg deltager gerne i forhandling med statsministeren, i Skatteministeriet ved man ikke hvem man forhandler med, de skifter jo minister hveranden måned" Min holdning til børnechecken luftede jeg i sidste uge, men jeg har det godt nok stramt med, at man nu sender brev ud til de udlændinge der er berettiget til børnechecken efter EU-logivningen, når den danske lov stadig ikke er på plads. Fy- skam dig Helle. Jeg ved godt du ikke er dansker men europæer, men nu må du altså slappe lidt af. Det der er jo nærmest anarki!!
Ugens "scoop" må være rocker selvmordet.
Nu er det sikkert ingen hemmelighed at jeg sympatiserer mere med rockerne end politiet, så jeg har jo mange grimme tanker om den begivenhed, men lige frem at postulere at politiet har slået ham ihjel, er jo helt væk fra vinduet, så det er udelukket, men en rocker der ikke lever efter princippet, "if you can't do the time, don't do the crime" er lige så usandsynligt i min verden. Men så kommer min mørke humor over mig. Ham her udtalte sig om sagen og sagde: "Vi undersøger altid når der forekommer et dødsfald i fængslerne. I dette tilfælde er der formentlig tale om et selvmord og formentlig ved hængning". Nu må de der panserbasser altså have et kommunikationskursus!! Vi undersøger altid dødsfald........ Ja, det vil jeg så sandelig da håbe, ellers er det da en noget utryg tilværelse for de indsatte i de danske fængsler, hvis de bare kan dø, uden der er nogen der tager notits af det. Formentlig selvmord. Hvis han har været i enecelle, hvad er så alternativet til selvmord?? Formentlig ved hængning!! Enten har har han hængt sig, eller så har han ikke, der kan da ikke være noget formentlig over det!!!
Ja, og så for at bære ved til mit utopiske bål, har dansk institut mod Tortur anmodet om en hurtig undersøgelse af sagen. Hvad skal vi lægge i dette..... Politiet har ikke slået ham ihjel, men kan de have tortureret ham til at begå selvmord....... Nej, nej, det er sgu for langt ude..............................
Men politiet kan alligevel nogle ting ingen andre kan. Se bare denne artikel!!!
Jo.... I Danmark kan politiet noget!!!!!
Jeg fik en sms fra Nokia på min dejlige "gammeldags" mobiltelefon, om at der var en
opdatering. Det havde jeg aldrig prøvet før, så jeg trykkede på ok, og hvad skete der så? Min telefon døde fuldstændigt. Den kunne absolut ingenting. Hmmmmffff. Nå, nu kan jeg jo noget med nettet, så jeg gik straks ind på Nokia's hjemmeside for at finde en forklaring. Nu hoppede kæden helt af for mig. Der er 2 måder at komme i kontakt med Nokia på, enten at kontakte dem via Facebook, eller at ringe til et call center i Estonien. Jeg er ikke på f........ Facebook, og den medarbejder jeg talte med i Estonien fattede ikke en brik af hvad jeg sagde!!!! Hvad er det for noget. Nu er det altså ikke en 10 år gammel telefon, så jeg var vred. At få min gode telefon fikset, koster det samme som at købe en ny telefon, så nu er jeg modvilligt ejer af en smartphone. Jeg er jo en sucker for Samsung og det var den billigste, så den købte jeg. Jeg er ikke helt tryg ved den, men nu skal jeg snart besøge Emil og han er jo ekspert udi mobilos, så jeg skriver en liste med mine spørgsmål og så får jeg sikkert god hjælp. Men det er da for latterligt at sende noget software ud, som slår telefonen ihjel. Jeg garanterer ikke for om det var et selvmord!!!
På den Hyggemajerske beskæftigelsesfront, bliver der til en afveksling strikket sokker. Nye metoder og nye designs, men ingen er klar til photoshoots, så det må vente til næste uge.
Men på interiør fronten er der sket lidt.
Nu er det hyggemajerske køkken udstyret med et rødt opvaskestativ, så nu passer det hele sammen. Heldigvis!! Jeg fik næsten dårlige nerver af det grå. Et loppefund til en 20'er og rød spraymaling, så blev det bare så checket. Og, ja, jeg har naturligvis røde gryder!!!
Er den ikke bare så flot?? |
Nu er det så tid til at bage en lille søndagskage. Jeg kan faktisk passe mine jeans, og det går jo ikke, så jeg må straks have noget fedende!!!! Nej............ Jeg får gæster og på Fyn serverer vi kaffe og hjemmebagt kage. Er det ikke hyggeligt.
Hav en god uge. Vi læses ved!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar