lørdag den 8. marts 2014

Kundepleje - "inkompetente" eksperter og en tøjte!!


En af de værste ting jeg kan tænke mig, er hvis jeg kl. 2 om natten, ikke havde mere tobak, og at jeg skulle vente mange timer med at ryge. Det ville helt sikkert virke på den måde at jeg slet ikke kunne sove mere. Derfor har jeg altid tobak og filter på lager. Jeg køber "stort" ind den første i måneden og så bliver der dampet løs. I sidste måned da jeg skulle gøre mit månedlige indkøb, kunne jeg konstatere at Scandinavian Tobacca group, havde et nyt produkt. Mindre tobak skal bruges til at rulle en smøg. Fedt!!! Så sparer jeg lidt den vej. Så jeg indkøbte det nye volumen produkt.Og det er godt nok at jeg får flere smøger ud af det, men jeg synes at mængden af "træstammer" (store stykker, der ikke kan ryges), var høj i det nye produkt. Så jeg indsamlede bevismateriale og sendte det til STG med en forespørgsel om det var almindeligt i det nye produkt, og fortalte naturligvis, hvor meget jeg ellers nyder mine smøger og alt det der smiger, der hører til. Efter en uge, fik jeg pakke med en dåse tobak til værdi af 200 kr. for mit besvær og ulejlighed med produktet og en lang fyldestgørende forklaring på hvordan produktionen foregår. Se, det kalder jeg kundepleje!!!

Tænk hvor mange penge Hjertegarn kunne have tjent på mig fremadrettet, hvis de bare havde svaret på min mail, da jeg gjorde opmærksom på fejlen i opskriften på den famøse islænder, som kostede mig 200 kr ekstra i garn... De gad ikke ulejlige sig med at svare og jeg gør nu en stor kunst i ikke at købe nogen som helst produkter fra Hjertegarn, selv om de har fedt garn. Fejltagelse... Hjertegarn..... Stor fejltagelse..

DR1 viste i den forløbne uge  dokumentaren brændte beviser.
Den omhandler naturligvis brandsager, men mest af alt dykker den ned i bevismaterialets indsamling og politiet og deres teknikeres sigtelser og konklusioner. Ja, jeg er jo ikke rystet, jeg har nada tillid til den udøvende magt i Danmark, og især ikke deres indsamling af beviser. Mange sigtelser bygger på et skøn og nogle helt bizarre beregnings modeller, og i tilfælde med brand, på en "nordisk brandmanual", som ifølge flere eksperter både udenlandske og danske, er meget utilstrækkelig og i flere omgange direkte forkert. En stakkels sønderjysk hotelejer bliver sigtet for brandpåsættelse af sit eget hotel og for forsikrings svindel. Heldigvis var han sej og kæmpede og havde overskud til at hyre en ekspert, som ikke var ansat i politiet og naturligvis, fristes jeg til at sige, blev han frikendt.
Men det der slog mig, var at politiets brandtekniske ekspert, faktisk "bare" var en almindelig panserbasse, der gennemgår 3 dages kursus i brandskader pr. år. Fucking A, undskyld sproget. Jeg er jo ekspert udi amerikanske krimier og de brandeksperter der bruges er mennesker med længere uddannelser, lang erfaring og meget forskning. Og der er jo noget sandhed i tv-serier. Hvorfor er det ikke som mininum en erfaren brandmand, der bliver brugt som ekspert. Jeg synes også lige at jeg vil nævne, at nordisk brandmanual kun tilgængelig for politiet. Det betyder at det er svært at få rettet fejl og mangler. Den burde måske været skrevet af en brandekspert uden for politiets rækker. Den amerikanske brandmanual er fuldt tilgængelig for offentligheden, men i Danmark, er vi bange for at den skal give pyromaner gode ideer. Det tror jeg ikke de har brug for den mangelfulde nordiske brandmanual til. Ligesom jeg tidligere har nævnt min hovedrysten overfor den uafhængige politiklagemyndighed, som er ansatte fra statsadvokaturen, der har fået nye titler og betjente der har fået ny arbejdsgiver, mener jeg simpelthen at det stort set ikke er muligt at få en retfærdig behandling af den udøvende magt, hvis de har har sat sig noget for. Jeg synes heldigvis at jeg mærker en tendens til at den dømmende magt ikke bare tager alle politiets sigtelser for pålydende. Jeg tænker naturligvis fremadrettet på en retssag, der omhandler en flok unge mennesker, som jeg kender og holder af. Vil det være muligt for dem at få en retfærdig retssag. Jeg tvivler, og især tvivler jeg meget på politiets bevismateriale. Jeg krydser fingre for at der sidder en fornuftig dommer og et nævningeting med en god portion sund fornuft. Så jeg prøver at være positiv!

Ugen der gik bød på et meget meget trist TV-program, så jeg har bortset fra nyheder og og ovennævnte dokumentar, ikke fået noget for mine tv-penge. Men jeg har heldigvis lager af tv-serier, så jeg kan stadig hygge mig. 



Måske derfor har der været vild gang i strikkepindene og symaskinen. Det er blevet til en del. Den feminine side af de fingerløse er blevet færdig.

Også har jeg strikket Husky sokker til Emil. Jeg har konverteret et vante mønster fra fantastiske norske Jorid, til sokker. Jeg synes de er så fede, og er næsten ked af, at jeg strikkede dem i str. 42-43, men jeg må på den igen, så jeg kan få et par til mig selv.


Endelig, endelig, har jeg nu fået kombineret mit ultimative tykke trunte buksemønster med det rigtige stof, og det er der kommet 2 par bukser ud af.

Også er solen begyndt af få rigitg meget magt, så forårs humøret ulmer. Så er det tid til bluser uden ærmer med blomster og jeg skal give dig. Så det har jeg også haft gang i.






Vejret er så fantastisk at jeg virkelig har lyst til at gå lange ture,
Men Finken er i løbetid og det er næsten umuligt at bevæge sig rundt udenfor, da hun opfører sig så tøjteagtigt og alt på 4 ben med pistol, synes hun er tæskelækker. Dette er den eneste ulempe ved at have en tæve, også kan jeg lige oplyse at ingen af mine andre hunde har været så meget tøjte som hende her. Så det bliver meget til undercover luftning i nærmest nattens mulm og mørke, hvor vi kan have udendørsfaciliteterne for os selv. 






Så er der ikke mere på programmet. Jeg har maleprojekt i dag. I et køkken hvor alle remedier er røde, er det altså totalt ufikst at have et opvaskestativ der er gråt. Derfor har jeg investeret 20 kr. i et opvaskestativ af træ, som skal spraymales, så det kan blive rødt og fint og passe sammen med de andre køkkenting.

Hav en god weekend og husk solcreme!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar