Fascination - Fejlsokker og Flora

Efter mit indlæg i sidste uge, hvor jeg malende beskrev min Duffle Coat og nævnte noget om den engelske lav adel, er der dukket så mange reklamer op, på min google side, hvor jeg bliver tilbudt jagttøj. Ha-ha. Jeg vidste der var noget der manglede i mit outfit. Et godt jagtgevær. Jeg ved jo godt at reklamerne der dukker op, bliver tilpasset det man ytrer sig om, men google har ikke lige fået fat i det der med at man kan joke om tingene, men lidt underholdende at checke jagtgeværer. Skulle jeg overhovedet nogensinde have et våben, skulle det naturligvis være en Clint Eastwood gun. Men så ville det altså ikke være muligt med små feminine dametasker. Well, jeg går jo for det meste med rygsæk, så det skulle nok kunne lade sig gøre................ 

TV TV TV

Det har været godt i denne uge. 

DR viser både den "nye" sæson af Downton Abbey og nye afsnit med Barnaby. Skrub dog hjem skygge, dem har jeg set for 6 måneder siden, men jeg er jo også fremme i skoene med hensyn til engelske serier!!!




Udsendelsen med Jeppe Nybroe

om hans kidnapning i Libanon var virkelig god. Jeg ved ikke om det er en indbygget forsvarsmekanisme jeg har, men når det bliver alvorligt og lidt for virkeligt, så finder jeg altid noget at more mig over. Shame on me!! Men her sad en mand som har lidt så meget overlast både fysisk og psykisk, han græd en del mens han talte, og hånden på hjertet, mit hjerte blødte for ham og jeg havde bare lyst til at kramme ham i 100 dage, men alligevel fik han fyret en slags joke af, da han blev spurgt om sine fremtidsplaner. Jo, sagde Jeppe, jeg skal nok ikke lige til Libanon i overmorgen, men så skal jeg nok noget andet. Hmm, det kunne jeg nok også have fundet på at sige. Hans kollega, synes at være mere ovenpå, så jeg håber for Jeppe at han snart får det bedre!!!!

Ugen bød også på en dokumentar om Muammar Gaddafi. Hold da helt op. En ting er at han var en super terrorist, som vitterligt ikke var velforvaret, men de kvinder der optræder i denne udsendelse, og deres beundring og forsvar gjorde mig virkelig vred på min egen race (altså kvinder). Der flød lig i gaderne, han havde nedfrossede lig i fryseren af sine fjender, levede i sus og dus mens befolkningen ikke havde noget, og alligevel sad disse kvinder og udpenslede, hvor dejlig han var, hvor smuk han var og var dejligt han duftede. Lige der tirsdag aften, kunne jeg sgu godt have brugt den tidligere nævnte  Clint gun til at pløkke roen af de kællinger. 
Jeg beskylder ind i mellem min bror for at lide af storhedsvanvid, men i forhold til ham her, kan han ikke være med. 
Det irriterer mig grænseløst, at jeg bliver fascineret af de psykopater, man så ofte bliver præsenteret for i disse dokumentarer, men det gør jeg. 

Jeg var for mange år siden 100% sikker på, at grunden til at mine drenge ikke kunne følge dydens smalle sti, i deres ungdom, var fordi jeg havde set for mange gangsterfilm med dem. Dem elskede vi virkelig, og jeg kan faktisk det meste af den amerikanske gangsterhistorie. Meget fascinerende, på trods af at de alle sammen, var mere eller mindre syge i roen. Peter's og min favorit var Dutch Schultz fra 20'erne. Virkelig ondskabsfuld satan...... Emil var mere til Gotti..... Han havde jo også god tøjstil!!!!! Nå men et par psykologer og psykiatere har fået det ud af hovedet på mig (næsten). Du skal altid tage baggrund i det miljø, de er vokset op i Majbrit................. Bla, bla, bla, ja, ja, følelsen af skyld, slipper jeg aldrig af med!! 

Det blev vist lidt tungt det der og så må man vende det væk.
Når jeg bliver vred eller trist har jeg et godt trick!! Jeg ser den danske film Solkongen, og så får jeg mig en befriende latter. Det hjælper. Jeg har set den mindst 50 gange og jeg griner stadig højlydt, hver evig eneste gang
For husk: Børn fra Venedig drukner aldrig!!!

Så er mine netkøb for denne gang overstået. Mit postbud er ikke vild med mig. Nu er de jo ligesom vænnet til, ikke at rende på trapper, når alle vores postkasser står i vejhøjde, men breve der ikke kan komme i postkassen, skal stadig afleveres ved døren, og det passer ikke rigtigt de unge mænd, så de anmelder bare skidtet og så kan jeg selv rende efter det.Troede de........ Næh, for jeg klager nemlig...... Og så bliver han jo nødt til at komme og aflevere mine ting. Godt man er pensionist og har tid til at kræve sin ret, for man skal da godt nok være udstyret med en hvis portion tålmodighed, når man henvender sig til PostDanmark. Man skulle jo tro, at man kunne få en ordentlig betjening med de høje priser de tager sig..........Men, man skal virkelig være på dupperne for at få et godt produkt og det man betaler for..... 
Det bliver nok ikke hos mig, postbudet kommer ind til formiddagskaffe!!!!!

"Succes er ikke noget man får, det er noget man ta'r, og jeg har da succes". Sagt af Bettina Schriver fra tv-programmet Liebhaverne ( som jeg elsker). Bettina er en kegle, der taler dansk med en mere udtalt amerikansk accent end Tamra Rosanes. 
Men det er det der med succes'en!!
Jeg har stor succes med min strikning, mest med mine sokker, og tak for alle de beundrende og positive  tilbagemeldinger jeg får på mine kreationer, men.............. Jeg havde gjort mig klar til fotosession med mine nyeste modeller og så så jeg at den ene ko-sok ikke var lige så lang som den anden. Jeg havde simpelthen glemt at strikke en mønsterbort på den ene sok. SH.... !

 Nå, men I skal da ikke snydes for billedet af en ikke så stor succes, Nu skal jeg bare lige lege kluddermor med garnet og så må jeg på den igen. De er en gave til en sød pige jeg kender i København, så de skal være færdige i ugen der kommer. Men rimeligt irriterende, for de er svære at strikke. 
Fik så lige gang i sokker i minidesign og det er en del bedre! 

Det er også blevet til et par fingerløse kovanter, men dem må I ikke se, for de er en gave til min allerbedste yndlingslærerinde, som jeg stadig får telefonsupport af, og hun ved godt jeg har strikket dem, men hun skal blive lidt overrasket over udseendet!


Ja, og så har jeg fået kreeret et buksenederdelsmønster med hjælp fra Christina. Jeg synes det er så pænt med nederdel, men nu når jeg er så tyk, føler jeg mig bedst tilpas i bukser og så må de kreative evner træde op på den store klinge, og jeg har syet en prøvemodel i noget gammel gardinstof, og den er lige i skabet, så kom bare an sommer jeg er klar til bare ben.
Og den er ikke skæv i sømmen, men man kan ikke trække bukser på en gine, så det er noget med at sætte den fast foran med elastik og så finde en bluse der matcher. Jeg tror mine gardiner passer perfekt til at gå og rode i mine blomsterbed, så naboerne virkelig kan se hvilken Københavner tosse jeg er!!! 

Ja, for jeg har nemlig blomsterbed i min lille gård. Det hører med til Penthouse'n. 

Jeg har jo ingen forstand på blomster, men fik da Hortensiaen til at overleve vinteren. I Svendborg har alle en Hortensia, så det har jeg naturligvis også. Man vil jo nødig være udenfor


Og med dette smukke billede slutter jeg så min sang for denne uge!!!