Sagaen om Islænderen

Jeg glædede mig jo som et lille barn til at strikke Islænder. Det er så sjovt og så vanedannede, at jeg næsten ikke kan foretage mig andet. Men......., beundringen for min mor stiger dag for dag, for jeg kan love dig, at der blev klappet islændersweatere hen over mors strikkepinde. Jeg kan mindes 8 forskellige modeller jeg har haft. Det er faktisk fysisk hårdt.... Det lyder måske åndsvagt, men jeg har ondt alle steder. 100% min egen fejl, men det er tungt håndarbejde. Og som jeg skrev stærkt vanedannede, hvis man så lægger det til min absurde døgnrytme. Pfffff. Jeg vågner kl. 2:15, og det første jeg gør at at nappe pindene og gå igang, for der er da ingen grund til at sidde og glo ud i luften. Godt jeg ikke begynder at fortælle om mine biorytmer......

Ha-ha. Kan I huske det. Jeg fik engang foræret mine biorytmer i fødselsdagsgave. Der fulgte en vejledning med. Det var ikke så slemt, når rytmerne var i -, men stod de i 0, blev man anbefalet at blive hjemme og foretage sig intet. Jeg forsøgte engang at score en ekstra fridag, ved at ringe til min chef og sige at biorytmerne var i 0, så jeg blev nødt til at blive hjemme. Selv om Kurt (chefen) havde en veludviklet humoristisk sans, spyttede han alligevel kaffe og beordrede mig på arbejde med det samme........

Nå tilbage til lidelserne med sweateren. Når jeg nu strikker om natten, så foregår det mest i min seng, og sidde i sengen og strikke giver altså herreondt i skulder og ryg, men på den anden side, så kan jeg jo ikke forlange at Finken skal flytte sig fra sin faste soveplads i stolen, fordi jeg skal strikke. Så jeg lider....... For at det ikke skal være løgn, så er der opgivet for lidt garn i opskriften. Jeg HADER opskrifter!! Opskriften er måske fra 70'erne, altså sidste århundrede og der var strikkemostrene måske mere seje. Jeg har besluttet at min hjerne godt kan finde ud af at vende opskriften om, så den næste islænder bliver strikket oppefra og ned, for så får man taget en masse vægt af, men når så alt det grimme er sagt, så synes jeg det har været fantastisk sjovt at strikke og her kommer så forløbet i billeder.

 Til venstre ser du, hvad man normalt bruger til at strikke en sweater. Til højre ser du det faktiske forbrug. Ikke fordi at jeg ikke normalt drikker kaffe og cola, men der skulle meget vædske til at skylle pillerne ned.

 Det startede så godt

 Først strikkede jeg kroppen lige efter opskriften og dernæst et ærme også lige efter opskriften

Finken hjalp til med at holde strikketøjet varmt.
Som om jeg ikke har det varmt nok i forvejen, med hedeture og uldstrikketøj, men hun er jo så dejlig, så det tog jeg med

Det andet ærme fik jeg også strikket lige efter opskriften. Det hele blev samlet så jeg havde 320 masker på pinden og jeg begyndte at tage ind til raglan, og jeg gentager lige efter opskriften. Jeg tog ind og jeg tog ind og raglan'en blev længere og længere. Jo længere raglan, jo længere trøje. Logik for burhøns. Så fik jeg nok og lavede det øverste stykke lige efter hovedet og tænkte nu sidder den lige i skabet. Ha-ha. Prøv lige at checke billedet til højre. Det er jo ikke en sweater, men en lårkort kjole, eller til en mand, med en krop der er ca, 2 m, før man skruer benene på ham.

Tiden var inde til store beslutninger. Trævler jeg hele skidtet op, eller trævler jeg op fra neden. Jeg trævlede op fra neden. Hmm, trævle op er så meget sagt. Det tog mig over 3 timer at pille ribben op, og det var kun 5 cm. Så kunne det fand'me være nok. Jeg fandt min saks og fik klippet 15 cm af.


Her ligger så for 100 kr. garn, som er lige til skraldespanden.

Dette er det sidste billede jeg fik taget. 180 masker på pinden og jeg fik strikket 5 cm rib
Trøjen blev vasket lagt til tørre i håndklæder og rullet i aviser, som jeg har lært af min mor. Efter 3 dages tørring blev den pakket ned og prinsen fik sin trøje lige så straks jeg ankom til København. Jeg synes den er pænt strikket, men den hører ikke til mine mesterværker. Ærmerne er alt for vidde, men han er glad for sin sweater og det gør mig glad.





Jeg er over halvvejs med Allan's, som bliver strikket efter HyggeMajerske principper. Altså ud fra mit hoved og jeg er meget tilfreds med mit arbejde. Jeg er nok færdig ugen efter jul og så skal der nok dukke billeder op.

Lige pt. bliver der også strikket sokker, for jeg har så meget brug for succesoplevelser, og jeg har endnu aldrig strikket et par kiksede sokker.