lørdag den 21. december 2013

Kaste og gribe - strikkeskavanker og UNDSKYLD

Da jeg startede min blog, var formålet jo egentlig, at mine "lærerinder" I København, kunne følge med i mine strikkeprojekter. Det har så sandelig grebet om sig, men det er ikke noget jeg undskylder eller beklager, for jeg har en fest med dette blog projekt, og jeg må gøre noget rigtigt, for læserskaren vokser støt og roligt. Men hvis jeg i dag lige tager udgangspunkt i udgangspunktet (ha-ha, hvor er jeg morsom) så er dette hvad der er sket på strikkefronten i denne uge. Ikke så meget, indrømmer jeg, men som jeg har fortalt så er det hårdt for fysikken at strikke Islænder

Så langt er jeg kommet på Islænderen til bror Allan. Fuldstændigt strikket efter hyggemajerske principper, (uden opskrift og på fingerspidsfornemmelse), så adskiller den sig også lidt, da den er strikket oppefra og ned. Den kunne såmænd godt være blevet færdig fredag aften, da jeg måtte gøre alt for at holde øjnene fra TV skærmen, hvor de danske piger forsøgte at spille sig i VM finalen. Hold da op hvor er niveauet lavt. Et minimum kriterie for at komme på Landsholdet må  da være, at man kan kaste og gribe en bold. Sådan startede alle mine træningstimer med mine microputter (5-7 år), og man kunne først få lov til at lave noget andet, når man sammen med makkeren havde kastet og grebet bolden 10 gange, uden den røg ud over sidelinien. Den må du godt bruge Jan Pytlick. Jeg er sikker på at det ikke er mig, der har opfundet denne træningsmodel!!! Men så løb jeg ud for garn, så dagen i dag starter i strikkeforretningen.


Denne sutsko/strømpe er et ønske fra Svigerdatter. Jeg synes de er herregrimme, men hun synes de er helt på toppen, og så skal hun da naturligvis have dem, når hun nu kun kender mig der kan strikke dem.

Jeg har også gang i mit strømpegalleri, men det gemmer jeg til et festligt indslag sidst på året



Sprogminuttet

Sproglaboratoriet på P1 har kåret årets ord.
Valget faldt på Undskyld i hårdt opløb med ordet Selfie. Selfie er vel kommet helt vildt frem, fordi Helle (Thorning) blev "observeret" tage et sådan, da hun sad med Obama. Jeg forstår ikke rigtigt al postyret omkring dette. Hvem havde ikke knipset sig selv, hvis man sad ved siden af Obama. Jeg havde da helt sikkert gjort det samme, på trods af, at jeg ikke gør mig så godt på billeder. Hvilket bringer mig til at tænke på 2 sjove episoder jeg har haft med Peter, hvor vi har mødt kendte mennesker. Peter og jeg stod engang på Roskilde station og ventede på toget (no shit, Sherlock), da Stig Rossen,
jeg synes han har den dejligste stemme, kom i mit synsfelt. Jeg stod naturligvis og røg en af mine elskede cigaretter, men fik en idé........ Den havde Peter luret, tog mig hårdt i armen og sagde: Det gør du bare ikke mor!!!!! Min tanke var at gå hen til Stig og spørge om han ikke lige ville synge en lille sang, mens vi ventede. Det ville Peter altså bare ikke stå model til. Jeg kan jo være pinlig........

Men piben fik en anden lyd, da vi stod i lufthavnen i Los Angeles (igen stod jeg og røg en smøg), og Will Smith kom gående. Mor, mor, kald lige på ham, lød det fra Peter, det var ikke så pinligt for ham, så det gjorde jeg, og den gode Will Smith hilste på os, og dagen var reddet for den gode dreng. Nogle gange er det måske meget rart at have en mor der er lidt fremme i skoene,

Tilbage til årets ord
I følge Claus Rothstein er det ikke bare en godt valg, det er et genialt valg. Og det er ikke bare årets ord, men årtiets ord, fordi både kendte og politikere bruger det offentligt!!!!????? Er det nu vi skal sige tak til Lars Løkke og Nicklas Bendtner, fordi de har da fået banket det ord af et par gange? For mig er det meget personligt at sige undskyld, og det er absolut ikke et ord jeg bruger i flæng, ikke fordi jeg ikke har noget at undskylde, men der skal være vægt i det, hvis man bruger det, og jeg synes måske at man kan slippe lidt let hen over tingene ved bare at knalde ordet ud i det offentlige rum. Den gode Claus Rothstein mener også at sproget er meget dynamisk og udvikler sig hele tiden. Mmmmmm, det er sikkert rigtigt, men der er da ikke meget udvikling over ordet undskyld. Det er da ældgammelt.

En af mine yndlings kanaler DR2, har et program der hedder dagen. En af værterne hedder Jakob Illeborg. Han oplæste dette
Nu er der sådan set ikke noget i vejen med hans udtale, meeeennnnnnn, LOL betyder i dagens sprog Laughing Out Loud, lidt ligesom, når vi I vores sms'er lige tilføjer et ha-ha, men den gode Jakob, læste det som Lots of Love!!! Hva' så, Jakob, Left in the eighties. Hvordan giver dette mening i forhold til en sarkastisk bemærkning!!
Er der ikke noget om at du har været DR's korrespondent i London. Pppffff, den svider!!!!




A pro pos Sarkasme. Min gode søn, finder altid nogle fede overskrifter og skilte og dette her er jeg bare helt vild med, så den måtte jeg naturligvis tyvstjæle.  Det siger nok meget om Emil og mig, og det kan vi godt stå inde for.


Nu skal jeg være sød, for jeg har hørt at jeg slet ikke er underholdende længere, og at man tydeligt kan se på mine indlæg at jeg er juledeprimeret!!!!

Jeg fejrer ikke jul og har derfor ikke en juledepression,
Jeg siger bare tingene som jeg ser dem, og man behøver ikke være enig med mig.
Livet er jo ikke sort og hvidt, og der er vel for alle, gode og dårlige dage.
Jeg mener selv jeg har flest gode og det er jeg taknemmelig for.
Det handler måske mest om at tage vare på sig selv, sine meninger og holdninger, og det gør jeg i allerhøjeste grad.



Men kan måske godt få rodet rundt i dagene, når sådan en masse helligdage står for døren, men ikke her. For mig er det lørdag, så jeg skal på torvet og i genbrugsbutikken og så skal Finken og jeg en tur til Thurø idag. Jeg må se at få gået mine strikkeskavanker væk.

Rigtig god jul til alle




Ingen kommentarer:

Send en kommentar