Blessing in Disguise - Målebåndssokker og Sticky Chicken

Vi ved jo alle, er der noget jeg er helt tosset med, så er det film og cykelløb! De sidste par uger har budt lidt på begge genrer.

Jeg var i København for at overvære første kapitel i en lang retssag, og her kommer det der med film ind. Måske kan man sige at jeg ikke ved så meget om retssager og deres "udførelse", men jeg er en fremragende iagttager (if I may say so, my self), og har ligesom min ældste søn, sans for detaljer. Som du kan se af billedet, er salen delt med en meget tyk glasrude. Da jeg så det første gang på TV, troede jeg at de tiltalte sad bag en tyk glasrude, altså nærmest russiske tilstande, men sådan er det naturligvis ikke. Bag den meget meget tykke glasrude med huller, sidder tilhørerne. (Min gode ven Per, var nærmest helt flad af grin, da jeg kaldte det tilskuere). Helt ærligt, måske hedder det et tilhørergalleri, men det er sgu en skueplads, så jeg synes ikke jeg rammer helt ved siden af, når jeg kalder det tilskuere. Nå, nå, nå!!!! Der er mange tiltalte i sagen, og de sidder på rækker. Og det er ikke det at de sidder på 3 rækker, det er anviste pladser. Jeg har hørt fra en af forsvarerne, at man normalt sidder i den orden, man er nævnt i anklageskriftet. Sådan er det ikke her. De tiltalte er placeret efter hvem anklagemyndigheden betragter som de største skurke. Og alene entreen af de tiltalte, var så iscenesat, at jeg følte mig som tilskuer til en filmoptagelse. Nogle af de tiltalte kommer til retten med politiekskorte og for de tiltalte er der meget brede rammer for at bevæge sig frit rundt. De andre kommer med eskorte af fængselsbetjente, og de bliver bragt ind og ud af "bagvejen" og når der er pauser, bliver de eskorteret til katakomberne under retsbygningen, hvor de så sidder og spiser den frokost som bliver købt til dem. Her er der også forskel, Nogle spiser mors medbragte mad, som bliver afleveret til vagten. Andre må kun få mad, der er købt af deres advokat. Alene madscenariet, er helt ude i tynde skiver. Jeg må ryste på hovedet. Her træder min retfærdighedssans altså op på den store klinge. I Danmark er det jo sådan, at man er uskyldig, lige til andet er bevist, og når man er tiltalt er man jo faktisk stadig uskyldig, men alene forskelsbehandlingen af de sigtede indikerer for mig, at politi og fængselsbetjente allerede har fået lov til at dømme og i særdeleshed straffe. De må sgu da have de samme rettigheder og privelegier, eftersom de er sigtet i den samme sag........ Sådan er det bare ikke..... LORTELAND!!!!!

Ellers bød turen til København på et dejligt gensyn med min "skolekammerat" Susan som jeg ikke har set et år. Det var dejligt at se Susan igen, men der er sket noget i den periode vi ikke har set hinanden. Susan er fand'me holdt op med at ryge. Så nu er det slut med de brune steder, hvor vi nyder vores flaskeøl og ryger igennem, for tøjet kommer til at stinke af røg....... Fucking A. Godt det snart er vejr til, at vi kan sidde udenfor, for det er da så hyggeligt, når vi ses og får et par bajere. Susan og jeg er begge blevet ejere af smartphones i den forløbne periode og det var der ingen af os der havde regnet med, faktisk har vi tit lavet lavet sjov med det der iphone halløj. F.eks har Susan en I-purse. Kreativt udtænkt med et klistermærke pinchet fra en eller anden velhavende iphone ejer sidste forår. Sidste år på vej hjem fra et vinstuebesøg sammen med mig, tabte Susan sin pung, og vender om for at hente den. Der stod allerede et par for at samle den op, og så kom Susan med sin verdensklassebemærkning. Excuse me, this is my I-purse........ 

Ellers må jeg indrømme det er lidt hårdt for mig at komme til byen.

Allerede når jeg rammer Hovedbanen, føler jeg et enormt pres. Ikke fordi der er nogen der presser mig, men jeg føler det!!!

Efter mit besøg på Tryk på, som altid er herrehyggeligt, selv om Vibsen ikke havde stillet søde sager frem til mig, og den kun stod på kaffe,( som dog var frisklavet) Ha-Ha.... Vibsen, blot en lille huskekage......, skulle jeg mødes med en veninde og med fuld oppakning og Finken i taske, tænkte jeg at jeg tager bussen de 2 stoppesteder. Hold nu op..... De har den onde brand brøleme nedlagt stoppestedet, så jeg kom alligevel til at gå... Nå, men på den ca. 700 m lange tur, blev jeg stoppet op 9 gange af folk jeg kender........... Pfffffffffff, det kan jeg altså næsten ikke. Jeg fik undskyldt mig med at jeg havde en aftale og var sent på den. Og selv om det ikke var en direkte løgn, så vandrede jeg ned af Gl. Kongevej med super dårlig samvittighed over ikke at stoppe op og sludre. Det er jo for åndsvagt. Det var jo ikke nære venner eller folk jeg holder af, bare folk jeg kender nærmest sporadisk (som Peter ville have udtrykt sig). Det er en af grundene til at jeg ÆLSKER at bo i Svendborg. Her kan jeg gå mange kilometer uden at møde et eneste menneske jeg kender, uden jeg skal forholde mig til noget som helst, bare gå med Finken og nyde naturen, finde nye veje og betragte livet....

Som du kan se, så er snart tid til at det hele springer ud, og jeg betragter dette hver dag. Og så kom jeg til at tænke: Hvor mange Københavnere har tid til at betragte at nu springer kirsebærtræerne snart ud. Der er så mange ting at forholde sig til. Mange biler, mange mennesker, utroligt meget støj og man føler virkelig stresset på gadeplan. Jeg har selv været en del af dette i mange mange år, men jeg tror jeg havde for travlt til overhovedet at tænke over tingene, som jeg gør idag. Måske kan man sige at min sygdom blev en "blessing in disguise" for mig. Alle de ting jeg oplever og ser idag, som får mig til at smile, og selv om jeg ikke kan gå hjem og dele det med nogen, så er det skønt at have så mange uproblematiske "sager" på nethinden......

Nu til noget helt andet........

Cykelsæsonen er startet. Der bliver kørt rigtigt mange løb i foråret. Lad mig blankt erkende at jeg er mest til etapeløbene. Især Giro d'Italia er jeg vild med. Nå, men indtil 9. maj kan man følge de mindre løb. Ugen har budt på Baskerlandet rundt. Lige bortset fra at Eurosport lige droppede at sende den afgørende etape, fordi de valgte at sende noget motorsport, så har det været lidt underholdende. Altså, altså, altså. Brian Holm har været medkommentator, med blandet succes efter min opfattelse. Brian ved alt om cykeltøj!!!!! Cykeltøj..... Er det vigtigt at vide hvilken slags sko Bernard Hinault brugte da han kørte for et bestemt hold i 1970'erne.......? Det synes Brian, og han synes til og med, at hvis man ikke ved det, så bør man ikke følge udsendelserne på Eurosport...... Tag den cykelløbselskende fru Kampsø........ Papkasse!! Når det så er sagt, så står han altså også for UGENS ORD. Panikere....... 

Når man går alene i udbrud og ikke rigtigt kommer væk, skal man passe på at man ikke kommer til at panikere!!!!!! Ha-ha. Jeg ved godt det betyder at man ikke skal gå i panik, men som sædvanlig har jeg undersøgt ordet og det findes ganske enkelt ikke. Brian taler meget hurtigt og kan være svær at forstå, men det her tager prisen. Så lad mig lige advare jer gæve Københavnere. I skal ikke panikere, når I bevæger jer ud i samfundet......


På tale om samfund! Så er jeg blevet færdig med at læse den hemmelige socialdemokrat.
På sin vis meget underholdende. Den fortæller mest historien om hvor stor en hystade Sass Larsen er, at Carsten Hansen er gammel håndværker med sans for at drikke bajere og lidt om, at de fleste socialdemokrater på Borgen, synes Helle er en Barbie-dukke. Hmmmm, nu har jeg læst den, fået styret min nysgerrighed, men hånden på hjertet, jeg vil altså hellere bruge min penge på en god krimi. Og nej, jeg kan stadig ikke tage mig sammen til at læse Jussi Adler Olsen, på trods af alle de varme anbefalinger. Men måske kommer det til mig, især hvis E-bøgerne kommer på tilbud. Det bliver forhåbentlig en lang varm sommer, hvor jeg skal sidde i min lille gård og læse bøger

Jeg er også blevet farmor igen. Denne gang til en kattekilling.

Det er naturligvis Emil, der er faderen. Emil har altid været til katte. Vi andre i klanen, er måske mere til hunde, men ikke Emil. Og når det så skal være, så skal det være. Ikke en eller anden huskat af blandet herkomst, næ, en gal kat. Altså Bengal kat. Denne her på billedet til højre, er ikke Emil's, men hvis du ikke er katteekspert, er det bare for at give et indblik i, hvordan sådan en størrelse ser ud. Den er herresød, og den spinder hele tiden. Jeg kan jo bare godt lide dyr i al almindelighed, men der er altså ikke noget som kattedyr, når de er små. Nå, men det jeg egentlig vil omtale er, at det der med, at har man nu har givet sine børn noget med i livet og har man gjort det godt nok, og har de forstået hensigten og alt det der. Det kan jeg klart fortælle, at det har jeg. Ihvertfald stensikkert på et område. De dyr man tager til sig, de må alt!!! og jeg vil gerne illustrere:

Dette billede havde Emil på Instagram med teksten: Intet er helligt længere

Sådan er det bare, når man har dyr. De skal være der, vi har købt dem, og så må vi indrette os med dem og deres særheder. Jeg hader hundeejere, der anviser plads i hundekurven til deres hund, når den er inde, også kan den bare ligge der og glo. Den går altså ikke med mig. Finken er alle steder og måske lidt for meget af det gode, men hun er jo enebarn. Og hun ser TV sammen med mig, eller vi prøver. For Finken bryder sig ikke om at der er andre dyr i hjemmet, så hun snerrer som en rundsav, når f.eks Bonderøvens hest dukker op på skærmen. Så dyreudsendelser ser jeg mest om natten, når Finken er gået til ro, for modsat sin ejer, har hun er dejlig døgnrytme og fra kl. 23 til 6 er det nat for Finken og der sover hun!!! Basta!!!

På den Hyggemajerske beskæftigelsesfront har der ikke været så travlt, da jeg jo som sædvanlig var klodset og skvattede over hunden, med det resultat, at jeg fik fat i ledningen til symaskinen, da jeg prøvede at redde mig selv, og den tog så et brat styrt og afgik ved døden. Altså symaskinen. Så inden jeg fik taget mig sammen til at researche og købe en ny, gik der noget nær en uge, hvilket er lang tid for mig at være uden symaskine. Nu er der kommet en ny, og jeg har fået lappet en masse ting, som var gået i udu, og det gider jeg altså ikke vise billeder af.

Men så kan jeg til gengæld vise de fine kovanter jeg strikkede til Christina, for nu har hun fået dem, og så et 100% Hyggemajer design. Målebåndssokker. Jeg synes de er fede!!!

Søndag morgen i sidste uge vågnede jeg op kl. meget meget tidligt og kunne huske min drøm, bl.a hvilket tøj jeg havde på. Og den bluse jeg var iført i min drøm, har jeg ikke i min garderobe, men med drømmen frisk i erindring fik jeg griflet en opskrift ned, og jeg er nu startet på projekt drømmebluse... Den glæder jeg mig til at vise, når den er færdig. Men helt ærligt, nu er jeg også begyndt at drømme strikkeopskrifter. Er kæden hoppet helt af for mig, eller er jeg bare blevet så kreativ, at døgnets vågne timer ikke er nok til mine projekter???? Jeg håber det sidste!!

Jeg er også gået lidt i food mode igen. Måske var det fordi jeg så Peter i sidste uge, at jeg tænkte at jeg må holde mine kulinariske evner ved lige, eller også er det fordi solen skinner mere og mere og jeg får mere og mere energi. 

Ihvertfald har jeg prøvet mig ud i dampkogte boller med kød og grøntsagsfyld, og det kan jeg da anbefale på de varmeste.

Og lørdag blev det til sticky chicken, som også smagte fantastisk. Det var sådan at Finken nærmest savlede da hun sad og betragtede mig bedende mens jeg spiste. Naturligvis har jeg jo lavet nok, til at hun kan få det til middagsmad i dag, sammen med en masse sunde gulerødder og grønne bønner. Idag er det hyggedag, så jeg tror bare jeg skal leve af mit hjemmebagte brød!!

Skulle du være interesseret i enten strikke eller madopskrifter, kan du lige sende mig en mail, så finder vi ud af noget....

Dette var alt for Hyggemajer for denne gang. Håber jeg stadig kan inspirere til et godt grin, selvom der er meget alvor i mine udladninger.
Hav en dejlig påske og måske dukker jeg op på din mail.