søndag den 26. januar 2014

Vetoret - også til rygere??? - samråd - samråd - samråd

Nu har mit liv drejet sig så meget om håndbold det sidste stykke tid, så jeg har fuldstændigt svedt noget meget vigtigt ud. Prinsen gjorde mig opmærksom på, at nu vil de danske fiskere slå sæler ihjel fordi de (sælerne) æder alle fiskene. Skal vi virkelig slå sælerne ihjel, for at fiskerne igen kan tømme havet for fisk? Hallo!!!! Der er så mange udsendelser på TV om at vi skal passe på miljøet og sørge for at forskellige dyreracer ikke uddør. Nu er det måske ikke på tale at sælerne er ved at uddø, men at slå dem ihjel for "fornøjelsens" skyld er altså ikke i orden. Fiskerne må sgu da smide deres garn andre steder og håbe på at der kommer fisk der!!!
Jeg har fornylig set 3 udsendelser om en Isbjørnefamilie på Svalbard, der næsten sulter ihjel, fordi der ikke er noget is, og de ikke kan fange sæler, når de ikke ligger på isen. Der er ikke så mange tilbage af dem (isbjørne)!! Skal vi "rydde ud" i vores sæler, foreslår jeg at vi eksporterer dem til Svalbard, og sørger for at de kommer på land, så Lyra og Mickey (det hedder isbjørnene) kan få noget mad og på den måde overleve.Jeg ved naturligvis godt at det er utopi, og at det ikke kan lade sig gøre, men så giver jeg Prinsen ret. Hvad er vi for nogle mennesker. Gider vi kun gå op i dyrevelfærd når vi ser det på fjernsynet, men når det kommer til at have indflydelse på vores pengepung, så er vi hamrende ligeglade?? Det skal vel nødigt ende sådan, at man kun kan se isbjørne i Zoologisk have. Gordon (fotografen) fulgte familien i et år og den startede med mor og 2 unger, som desværre hurtigt blev til mor og 1 unge. Da Gordon så dem sidste gang, var de meget udhungrede. Det forlød heldigvis flere måneder senere at halsbåndet fra Lyra havde givet signal et sted, hvor man vidste at en stor hval var død, så man håbede at Lyra kunne overleve på hvalen i flere måneder. Ingen halsbånd på ungen Mickey, så hans skæbne er uvis. Fantastisk udsendelse, men jeg blev efterladt med uro, da man ikke ved noget om isbjørnenes overlevelse. Jeg håber de klarede den!

Jeg kan mærke at jeg er ovre min lungebetændelse. Ja, det er jo ikke så svært! Når man ikke har ondt mere og når man ikke hoster mere, så er det nok ovre, men jeg er også mere klar i bøtten og jeg klarede at se Annette Wilhelmsen til samråd i finansudvalget. (endnu et samråd, vi vælter i dem). Men denne sag er jeg jo meget interesseret i og den opmærksomme læser ved godt jeg flejnede ud over gavmildheden før pressen gik agurk. Nå, men jeg kan ikke blive klog på om jeg er blevet antisocialist på mine gamle dage eller.................????? Hun er sgu da lidt dum, er hun ikke? Annette bliver spurgt om hun ikke blev advaret af embedsværket, om at det nok ikke var så smart at føje flere penge til puljen. DF, mente at hun ikke tog rigsrevisionen alvorligt, når hun bare sådan klattede med pengene. Hun mente skam at hun tog rigsrevisionen meget alvorligt og embedsværket havde da også forelagt at der kan komme kritik. Men det valgte hun at overhøre og tog en politisk beslutning for en vigtig sag!!!!!!!!!!!!!!!!!! Allah - Allah, som de siger i Tyrkiet, når noget er helt væk fra vinduet. Må man godt gribe til ulovligheder, fordi man er minister og det er en sag man brænder for? Finn Sørensen fra EL, vil stadig ikke trække tæppet væk under hende. Har du brug for høreapparat Finn, eller var du lidt fraværende? Trækker du tiden ved at sende skriftlige spørgsmål, for at de kan komme med i advokatundersøgelsen, eller skal du lige hjem og checke med Johanne først? I min optik (som Lasse Boesen ville have sagt), er det tid til at Annette kommer videre. Sådan en minister kan vi da ikke have. Et er da, at hun kvajede sig eftertrykkeligt på landsdækkende TV, men at hun ikke gjorde noget ved sagen, da hun havde muligheden for det, er da for dumt!!!!

Finans-Bjarne har bestemt at der skal sælges 19% af Dong.
Jeg synes han er en "arrogant prick", og absolut ikke seervenlig. Uanset hvor langt , kameraet er fra ham, fylder hans hoved hele skærmen. I disse situationer, ønsker man altså bare at man havde en 15" skærm!!!!! Pfffff. Det er så også blevet bestemt at de skal sælges til Goldman Sachs, og så kommer det. De skal have VETO ret. Veto ret for 19%.
Jeg er nødt til at lave en sammenligning, som min prins gjorde mig opmærksom på. I en helt anden forbindelse hørte vi at der stadig er 17% af danskerne der ryger. 17 og 19 er da meget tæt på hinanden. Skal vi 17% rygere, så også have vetoret? Så bestemmer vi, at der igen må ryges på restauranter. Og prinsen vil også have lov til at ryge i bussen. F...... A.
Spænd hjelmen Bjarne!!!
Kan man godt sige der er gået ged i den, når man forsøger at strikke et får??? Uanset, så har jeg lige gjort det og refererer til den sofapude jeg skulle lave til Prinsen!!!! Det var ikke en succes, så nu har jeg istedet syet en til ham. Der er ikke for mange farve hjemme hos prinsen
Det kommer der så nu. Og forhåbentlig også god støtte til ryggen, så det gamle tøjdyr kan gå på velfortjent pension

Jeg strikker stadig ærmer, nu til en helt 3. trøje, men skidtet skal jo strikkes og det er god TV strik og øjnene er jo klistret til skærmen, når drengene spiller, så nytter det ikke noget med snoning og andet mønster.

Der er ikke så meget gas på TV'et om morgenen, så der kan jeg godt strikke mønster. Jeg er vild med mit uglemønster og endnu engang er de kommet på et par sokker. Jeg tror ikke det er en god ide med de lækre uldsokker der skal håndvaskes til ungkarle, så nu har jeg fixet et par til prinsen i superwash kvalitet, der kan tåle 40 grader i vaskemaskinen

Så er dagen kommet. EM finale mod Frankrig
Kom nu drenge!!!! Den der latterlige statistik med at franskmændene aldrig har tabt en finale, den skal lige slettes idag. Jeg synes ikke spillet fra de danske drenge har været prangende, men vundet alle deres kampe har de jo. Ikke så mange mål fra Mikkel, men så spiller han bare de andre fri. FEDT!!! Håber at Mikkel har indstillet kanonen og også spiller de andre fri. Jeg er på fra kl. 12, når TV2 starter med at sende. Jeg skal have det hele med.


Go' kamp til alle, og lad det bedste hold vinde. For det er DANMARK!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar