torsdag den 12. juni 2014

PS betyder Påfaldende Snotdum - abrikosmarmelade og en stilfærdig sok

Så er vi ved at være klar til VM i fodbold. Der bliver vist mange spot, og jeg hæftede mig ved en på TV2, hvor man ser mål fra Pele og Maradona med guds hånd, og så kommer der kommentarer fra bl.a. Nicklas Jensen, Flemming Poulsen og naturligvis Peter Schmeichel. Alle tiders største ligtorn!!!!

Han sagde: Hvis du vinder VM, kan du kalde dig verdensmester. F......
No shit, Sherlock. Eller som min bror Allan ville sige... Er det rigtigt!!!!!
Jeg ved ikke hvad der sker med mig, ligeså snart jeg ser ham!!! ( Altså Peter Schmeichel). Jeg ryger lige op i det røde felt, og jeg jeg råber til mit TV, skrid dog, din latterlige narrehat!!! Blodtrykket stiger, jeg skal tisse og jeg får bare en ubændig trang til et raseriudbrud. 
Han er i min verden definitionen på tomgangsregulativet.
Jeg forstår simpelthen ikke de tv-stationer der ansætter ham. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvor meget positiv feed back de får på ham, for ingen som jeg kender, har noget særligt godt at sige om hans evner som studievært. På baggrund af ovenstående forstår du nok, at jeg ikke ser fodbold optakter!

Det kan godt være at han han været verdens bedste målmand. Men bare han dog ville holde kæften lukket. Aldrig er der kommet noget som helst begavet ud af munden på ham. Og nu skal jeg fortælle dig en historie om en meget meget passioneret Manchester United fan, der boede på Frederiksberg, som købte alle fodboldblade og klippede alle artikler ud af aviserne og lavede den ene scrapbog efter den anden. Hun elskede sit hold og især Bryan Robson.
Så skete der det, at mit hold købte Peter Schmeichel. Bloody hell. Jeg kunne ikke have det. Jeg var så ked af det og græd mange bitre tårer, og jeg var nødt til at gøre noget ved det. Så jeg skrev en klage til Alex Ferguson, hvor jeg fortalte hvilken mega idiot PS var, og at jeg var sikker på at han ikke kunne bidrage med noget positivt, og at manden dybest set var idiot!!! Jeg fik aldrig noget svar. Meget mærkeligt ikke sandt!!! Fra den dag, forsvandt meget af min lidenskab for fodbold, og den er egentlig aldrig rigtigt kommet tilbage. 
Jeg ser ikke det danske landshold spille. Det er mit liv for kort til. Jeg har lovet mig selv, at når der kommer en ny landstræner, så giver jeg det endnu en chance, men Morten Olsen sidder nok på den post til han er 80 år, og til den tid, er jeg sikkert blevet blind, så det ser ikke godt ud for mig og landsholdsfoldbold.

PPfffff..... Dagens udladning. Jeg er nærmest udmattet.
Nå, Nå, Nå. Vi må videre. Jeg er næsten færdig med at kommentere på Venstre, men 2 ting undrer mig. Hvorfor er der ingen journalister der kan se den lokums aftale der er blevet lavet i "formandskabet", når den er så tydelig for mig. Er det fordi jeg er meget kynisk, eller ved jeg slet ingen ting. For mig at se består aftalen i at Kristian Jensen holder Løkke på Formandsposten, mod at han får mere indflydelse og lille Lars hjælper ham igennem på Borgen. Til gengæld smører Kristian det jyske bagland og gør Lille Lars tålelig overthere!!! Nu ved jeg ikke hvor gammel Kristian Jensen er, da han jo ligner en konfirmand, men mon ikke han er den næste formand for Venstre, med den nuværende formands velsignelse??? 

Og så en anden ting. I lørdags panelet på P4 mente Bolette Christensen (Direktør for Børns Vilkår) at Lars Løkke var Danmarks svar på Berlusconi. Så tror jeg da vist nok lige at Venstre skal yderligere til lommerne i forhold til tøjbudgettet, og en anden slående forskel. Berlusconi er meget forfængelig og det er nok de færreste der vil kalde Lille Lars for det. Skandale mæssigt er Lille Lars også kun en bemærkning i margenen i forhold til Berlusconi. Men når nu vi er inde på sammenligninger, kunne Bolette så ikke ligne Danmarks svar på Margaret Thatcher? 

Jeg kom lige til at tænke på...... På tyrkisk har de også ordet lokum. Det betyder delikatesse!!! Åhhhhh, jeg elsker sprog.

Nok om sport og politik. Jeg ville så gerne fortælle dig om hvor meget fornøjelse jeg har af at se en god film/tv-serie i mit vidunderlige TV. Men det kan jeg ikke, for der er intet i mit tv, jeg ikke har set før, så derfor går vi til hjemlige sysler.

Jeg forsøgte mig jo udi marmelade,
da jeg er så vild med rabarbermarmelade, og det havde jeg virkelig succes med. Jeg har mindst til et års forbrug nu, og så er der jo ikke grund til at gå amok i rabarberne længere. Så faldt jeg lige over abrikoser. Det har jeg aldrig smagt, så jeg gik igang, Jeg havde også lige et par nektariner, som jeg ikke kunne kæmpe mig igennem, så de røg med i marmeladen. Naturligvis tilsat mit elskede vanille, og så synes jeg måske det blev lidt for sødt, så jeg gav den lige en god skefuld ingefær. Hold da lige op, hvor smager det godt. Farven er også utrolig smuk, så endnu en succes på marmelade fronten. Mit næste projekt bliver nok en figen marmelade med et strejf af fennikel og kanel. Næ, næ, du skal ikke rynke på næsen. Jeg tror det bliver verdensklasse. Hæh, hvis det smager meget grimt, nævner jeg det naturligvis ikke, men kommer med en lam undskyldning for, hvorfor jeg ikke har lavet det!!!! Sådan kan jeg nemlig også være.


En anden sjov ting der er dukket op i min høresnegl, er at de har skiftet yndlingsord på Borgen. For ca. 6 måneder siden var det ordet tumultarisk der konstant fløj ud af munden på de forskellige politikere uanset partifarve. Jeg hørte det først fra Pernille Rosenkrantz Theil, hvor jeg var sikker på, at det var et ord hun selv havde opfundet, men jeg slog det op og det fandtes. Latterligt ord!!! Nu er der kommet et nyt, de alle sammen bruger. Ordet stilfærdigt. Ja, det behøver jeg ikke slå op!!! Men nu kommer det i sætninger som: Jeg stillede bare et stilfærdigt spørgsmål, fru Statsminister, hvorfor vil du ikke svare? Pernille Skipper ville gerne komme med en stilfærdig kommentar, og Søren Pind havde i tv.programmet 1240K en stilfærdig forespørgsel. Der er ikke noget galt med ordet, det er bare irriterende at de alle har de samme ordforråd.


Men så er der til gengæld en der kan noget de andre ikke kan. Det er socialdemokraten Trine Bramsen. Hun blinker slet ikke, når hun er på TV. Jeg ved ikke om det er et trick hun kan, om det er nervebetonet, eller om det er for meget botox, eller om hun er på stoffer (det tror jeg nu ikke) men det er meget distraherende, når man først har bidt mærke i det, så hører man slet ikke efter hvad hun siger,(det er iøvrigt ikke så man går glip af)  men holder bare øje med om hun blinker. Når jeg ser hende, får jeg helt automatisk trukket øjenbrynene op under hårgrænsen og sidder så der og holder øje med blinkeriet. Ja, ja, så går tiden da med det. Jeg kan godt selv høre jeg må mere ud i samfundet og opleve noget!!!! Ha, hvem skulle have troet at jeg ville begynde at gå så detaljeret op i politikere!!! Langt ude, men underholdende



Jeg har ikke den store passion for materielle ting længere, men jeg har en livslang kærlighed for tasker, og har gået med taske siden jeg var 9 år. Da jeg i sin tid flyttede til Tyrkiet, var der flere flyttekasser med tasker der røg i containeren, og i min tid i Tyrkiet købte jeg mindst en taske om ugen. Ja, jeg havde et helt skab med tasker, sorteret i farveorden, størrelse og mærke. Helt blødt, I know. Jeg forlod mit liv i Tyrkiet uden at få mine ting med hjem, og det eneste jeg længes efter er mine skindjakker og alle mine tasker. Nu er pensionen ikke bygget til at købe en taske om ugen, så derfor ........ Ja, du har gættet rigtigt, så laver jeg dem selv. Dem jeg ikke selv laver, sparer jeg sammen til og køber på nettet, så jeg er sikker på at jeg er den originale original. Samtidig med at jeg elsker tasker, så er jeg også farvefreak, og det skal passe sammen, og når nu Finken er blevet så fin i tøjet, så tænker jeg at lave tasker med et for, hvor finken kan få en sele der matcher. Og her var det så meningen, der skulle dukke et billede op, men det kommer ikke til at ske, for jeg har lige opdaget en mega fejl på min kreation, og den skal rettes. Det bliver ikke i dag, så billedet dukker op senere!!!

STRØMPEGALLERIET



De nyeste kreationer er til mine brødre. Der gik helt kluddermor i de der smarte guitarsokker, så de må vente, i mellemtiden har jeg fikset disse, som holder sig inden for den farveskala jeg er blevet pålagt, samt et par mexikaner sokker til Prinsen. Han har lovet at lufte dem i korte bukser og sandaler for at promovere sin søsters design. Længe leve originalerne i klanen!!!




Lige til slut må jeg lige vise et billede af min Finke. Hun er så bange for at jeg tager hendes Svane og gemmer den,(Det er altså ikke af ondskab, men når vi leger) at hun er begyndt at bruge den som hovedpude. Hun er altså bare for nuttet
Åhh, Prince, så kan du også lige se det sengetøj, jeg absolut ikke kunne leve uden, selvom jeg har 20 sæt. Men det kommer jo dig til gode!!!!

2 kommentarer:

  1. 😄😄😄bliver helt forpustet af alle de ord - hvor er finken fin 😘😘😘

    SvarSlet
  2. Det må da være fordi det ikke er dine egne. Du er jo ikke småtskåret for tungebåndet. Det er jo ikke kun for sjov vi kalder dig Chartolla. ♥♥♥♥♥♥

    SvarSlet