Jeg havde naturligvis medbragt mit fantastiske kamera, MEN havde selvfølgelig også glemt at checke batteriet, så no juice på den enhed, så alle billederne er taget med min mobiltelefon, og det fremgår vis nok lige med al tydelighed, at jeg ikke rigtigt er så god til det, (måske har det noget at gøre med at jeg kun kan se på det ene øje, eller er den undskyldning for lam?) men anyway, her kommer de efterfulgt af den smukke serie, der hedder
Efterfulgt af denne dejlige dag, hvor vi faktisk ikke fik set alt hvad museet kunne byde på, var det så tid til at foretage rigtig turist tur. Målet var UCLA Botanical Gardens og Venice Canals, men vi kom lige lidt sent afsted og skulle med metroen, OG så tog vi den ondehyleme det forkerte tog. Det sker jo aldrig for mig, så da Susan gjorde opmærksom på at vi nok var havnet i det forkerte tog, sagde jeg meget bestemt, at det var noget sludder, MEN, vi var sgu på den forkerte linie, så vi måtte tilbage med den blå og skifte til den lyseblå, og så var vi på vej igen. Men inden vi tog den rigtige metrolinie havde vi lige et stop i downtown i den der lækre Mexico gade som jeg har nævnt, for jeg havde nemlig set en poncho alike ting, som jeg ikke kunne undvære, så der kom vi lige til at bruge en times tid og herovre hvor der er så langt mellem alting og selvom det går pænt stærkt med det offentlige, så løber tiden sgu og vi blev enige om, at skippe den botaniske have og tage direkte til Santa Monica.
Men inden turen med den rigtige linie, skulle jeg lige forbi toilettet ( det er jo et must for mig, ret ofte), men der var kø, så jeg tænkte at jeg godt kunne holde mig. Hvor stor en idiot er jeg egentlig.
Jeg kan jo ikke holde mig. Og turen var på 45 minutter, så jeg var nær ved at eksplodere, da vi nåede frem til endestationen. Og jeg vidste udmærket godt, at når jeg rejste mig op, ville jeg tisse i bukserne og det gjorde jeg så. Med pænt våde bukser var vi så heldige at rende lige ind i Bloomingdales, hvor turen gik direkte til dametoiletterne, så efter at have vasket min bukser i toilettet og tørret dem i håndtørreren, som faktisk ikke tørrede så afsindigt godt, kom jeg til at se sådan her ud. Lad mig lige oplyse om, at trøjen rundt om livet også er pænt våd, eftersom min søster ikke havde skruet låget rigtigt på sodavandsflasken, så jeg var iført fugtigt tøj resten af dagen, men lignede bare en ægte turist
Ret flot by, og her kommer forskellene mellem høj og lav, virkelig frem. Kun rige mennesker bor i Santa Monica. Meget rent og flotte offentlige bygninger, lidt for snorelige til mig, og ja, fuldstændigt som man ser i amerikanske film. Og så var det jo meningen at vi skulle gå til Venice Canals. Men en gåtur på 2 miles, efter vores oplevelser, blev alligevel for meget for os to gamle tanter, så det oprindelige udflugtsmål gik sådan set i vasken. Vi gik dog en tur ned af Santa Monica Pier og jeg fik set Stillehavet. Men selv afstanden fra promenaden til vandet er herrelang, så jeg gad faktisk ikke vade så langt for at få vildt meget sand mellem tæerne, som jeg virkelig ikke kan udstå. så det blev blot til billederne af oceanet
En dejlig dag, som blev afsluttet med 2x45 minutters metrotur i myldretiden. Knap så fedt, når man ikke er så god til mange mennesker samlet et sted, men for fanden da også, man får en ordentlig en på opleveren på sådan en tur. Fra start blev vi udsat for en ung mand, som efter at have tilbragt en dag på stranden, fik sig en meget højlydt samtale med (hvad vi troede, var en telefonsamtale via en bluetooth ting). Vi kunne bare ikke rigtigt se den der bluetooth, og han så meget meget intenst på folk. Nej, han fik sig en ordentlig sludder med en usynlig person, og som jeg skrev myldretid, så Susan og jeg sad ikke sammen, så vi fik hver sin oplevelse. Jeg fik fornøjelsen af at opleve en dame bestille en ko via telefonsamtale, alt imens, hun var totalt presset mellem 2 andre mennesker. Denne gang ville hun gerne have sin ko, en smule mere marmoreret, men ellers var hun meget tilfreds. Hold da kæft. Min afsindige hjerne, opfatter alle disse indtryk og jeg er altså nærmest smadret fra halsen og ned, når vi når klokken 8 om aftenen, men så kan jeg til gengæld holde kæft og se TV, top nice……….
En af min søster største forventninger var til vores ridetur. Jeg havde naturligvis på forhånd afvist at ride nogen som helst steder uden en hat, så sådan en havde jeg købt i den anledning. Ret fed hat faktisk. Okay, lørdag var dagen, hvor turen skulle foregå. Jamilah var kommet på weekend besøg og hun skulle naturligvis med. Aldrig har jeg været udsat for noget mere diskriminerende end dette sted. Først skulle vi naturligvis skrive under på alt muligt skidt om at hvis vi kom til skade var det på vores eget ansvar. 12 spørgsmål, som vi naturligvis ikke gad at læse, men jeg tør sværge på, at det garanteret fremgik af dokumentet, at hvis vi blev bidt af et insekt i numsen, var det på eget ansvar. Well, så var det overstået, og nu kom vi til betalingen. For Jamillah og Susan kostede det 30$, for mig var det 40$. Jeg synes det var lidt uretfærdigt at jeg skulle betale ekstra fordi jeg var turist, så jeg spurgte damen hvorfor jeg skulle betale mere end de andre.
Billederne er før og efter, og tro mig, her dagen derpå, er min en anelse ømme bagi. I dag er i øvrigt fuldstændigt gøre ingenting dag. Jeg er helt udmattet og havde virkelig brug for en hviledag. Jeg kan altså ikke forstå hvad jeg har gjort, siden tekstfarven pludselig er ændret, men jeg håber det går.
Turen går mod enden og vores sidste udflugtsmål, er Farmers marked i Downtown LA, så endnu en tur med Metroen, det skal nok blive hyggeligt, men selv om jeg kommer til at savne min søster og vores uendelige grineflip, bliver det altså dejligt at komme hjem til min pelsdukke, som jeg savner utroligt meget